Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, grundlagt i 1874, er rodfæstet i den skandinaviske designtradition, hvor form følger funktion. Louis Poulsens ambition har altid været at give folk mulighed for at forbedre stemningen og funktionen med lys fra kvalitetslamper, der komplementerer omgivelsernes æstetik. Med en stærk designhistorie, der er mere aktuel end nogensinde før, fortsætter Louis Poulsens belysningsløsninger med at løfte både indendørs og udvendige rum og gøre dem mere behagelige at være i. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Clara von Zweigbergk, nendo – Oki Sato, Louise Campbell og andre talenter har Louis Poulsen etableret sig som en af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysningAJ bordlampen i rustrød er endnu en af de nyeste farver i kollektionen af de ikoniske bordlamper.
Den nye kollektion af AJ lamper er nøje afstemt efter Arne Jacobsens egne farvepalet, så selvom den rustrøde farve på lampen er ny så er lampen fra Louis Poulsen baseret på det originale design og udformning fra Arnes hånd. AJ bord rustrød er måske nok en ny farve, men den passer perfekt ind i Arne Jacobsens lampe univers.
AJ Bordlamperne, gulvlamperne og væglamperne fra SAS Royal hotellet har efterhånden mere 60 år på bagen og de er stadigt lige populære. Bl.a. fordi der løbende kommer nye farver til, som den rustrøde her.
AJ bord rustrød er en bordlampe, men den findes også i en mindre bordlampe (AJ mini), en væglampe og en gulvlampe. Alle Arne Jacobsens AJ lamper produceres i lakeret stål med en stabil zinkfod og lampeskærmene kan justeres så lyset rammer præcist.
Lyskilde maks. 60 W E27
AJ BORD RUSTRØD