BL10 Væglampe – Bestlite krom med sort semi mat skærm
Bestlite væglampen BL10 er ubetinget den mest fleksible væglampe du kan få!
Monteringen på væggen kan drejes til siderne, armen der holder lampeskærmen kan både drejes til siderne samt op og ned, og selve lampeskærmen kan selvfølgelig også tippes i alle retninger. BL10 kan med andre ord sidde helt op af væggen eller væglampen kan trækkes ud og drejes så lyset falder nøjagtigt som du har brug for.
BL10 har især været populær blandt skræddere fordi den kan indstilles i alle retninger så arbejdslyset vender helt rigtigt.
BL10 er i sølvfarvet krom med en sort lampeskærm i mat metal. Indersiden af lampeskærmen er hvid.
Lampens højde kan varieres fra 42 til 53 cm og skærmen er 16 cm i diameter og 13 cm høj. Der følger en 2 meter lang ledning med. Du skal bruge en pære størrelse E14 og der anbefales maksimalt 40W/4-6W LED.
BL10 findes også i hvid.
Bestlite lamperne blev designet i 1930 af den britiske designer Robert Dudley Best, der var stærkt inspireret af Bauhaus bevægelsen. Navnet på lampen stammer fra designerens efternavn.
Selvom lamperne altså er ved at være i pensionsalderen, så føles de stadig stadigt moderne. Det er ikke uden grund, at pendlen BL10 stadigt er lige populær.
Den enkle men klassiske lampeskærm er basis for hele kollektionen – der er ingen der er i tvivl om at dette er en Bestlite lampe, så snart du ser den karakteristiske lampeskærm.
BL10 Væglampen giver et direkte lys der er helt perfekt som arbejdslys over skrivebordet eller over stolen, når du sidder med strikketøjet eller læsestof.
Bestlite Lampens design var oprindeligt tilpasset garagerne hos ingeniørafdelingen hos Royal Air Force på grund af sin fantastiske funktionalitet.
En omtale i Architects Journal roste Bestlite lampens design og omtalte den som den første Bauhaus inspirerede lampe i Storbritannien – og det gjorde, at den pludselig fik opmærksomhed i designverdenen.
Der blev snart efterspørgsel efter Bestlite lamperne, og da Winston Churchill personligt udvalgte en Bestlite BL1 bordlampe til hans skrivebord, så var den ikoniske status for Bestlite lampen sikret.
Bestlite er en del af den permanente udstilling på både Victoria & Albert Museum og Design Museum in London.
Lampen er elsket af arkitekter, designere og kreative hjerner, og har været det i snart et århundrede. Den produceres i dag af Gubi og findes med forskellige slags farvet top og en variation af lampeskærme.
Bestlite er med andre ord en moderne klassiker, og det bliver den ved med at være længe endnu!