Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, grundlagt i 1874, er rodfæstet i den skandinaviske designtradition, hvor form følger funktion. Louis Poulsens ambition har altid været at give folk mulighed for at forbedre stemningen og funktionen med lys fra kvalitetslamper, der komplementerer omgivelsernes æstetik. Med en stærk designhistorie, der er mere aktuel end nogensinde før, fortsætter Louis Poulsens belysningsløsninger med at løfte både indendørs og udvendige rum og gøre dem mere behagelige at være i. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Clara von Zweigbergk, nendo – Oki Sato, Louise Campbell og andre talenter har Louis Poulsen etableret sig som en af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysningBysted Garden Lang LED 2700K med corten fra Louis Poulsen er en opdatering af en ægte klassiker. Tilbage i 1975 designede Peter Bysted den smukke udendørslampe med ideen om at skabe en skærm, der ville danne et interessant mønster på jorden omkring lampen. Bysted opnåede sit mål, og Bysted-lampen blev en udendørslampe-klassiker med sin banebrydende brug af cortenstål og genkendelige form.
Louis Poulsen har kun foretaget mindre ændringer på det ikoniske produkt – for eksempel er boltene på toppen af armaturet blevet fjernet – men udover dette er den nye, mindre Bysted Garden tro mod originalen. Det runde, symmetriske design er lige så elegant og smukt som på den oprindelige lampe, og den bløde lysglød ledes ned af de hvide undersider på ringene, hvilket skaber det velkendte lysmønster under lampen.