Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, grundlagt i 1874, er rodfæstet i den skandinaviske designtradition, hvor form følger funktion. Louis Poulsens ambition har altid været at give folk mulighed for at forbedre stemningen og funktionen med lys fra kvalitetslamper, der komplementerer omgivelsernes æstetik. Med en stærk designhistorie, der er mere aktuel end nogensinde før, fortsætter Louis Poulsens belysningsløsninger med at løfte både indendørs og udvendige rum og gøre dem mere behagelige at være i. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Clara von Zweigbergk, nendo – Oki Sato, Louise Campbell og andre talenter har Louis Poulsen etableret sig som en af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysningDenne bordlampe er baseret på Poul Henningsens reflekterende treskærmssystem og har en overskærm i messing med en hvid indvendig reflektor, der giver behagelig nedadrettet, blændfri belysning. De to nederste skærme af trelags mundblæst opalglas er blanke på toppen og sandblæst matte på undersiden og giver en blødere, mere ensartet lysfordeling for at skabe yderligere atmosfære.
Overskærm, fod og stander: Ubehandlet messing med hårfine linjer. Reflektorskærm: Aluminium, hvidlakeret. Midterskærm og underskærm: Mundblæst, hvidt, opalt trelagsglas. Blankt på ydersiden, sandblæst på indersiden. Bemærk: Ubehandlet messing vil patinere.