Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, grundlagt i 1874, er rodfæstet i den skandinaviske designtradition, hvor form følger funktion. Louis Poulsens ambition har altid været at give folk mulighed for at forbedre stemningen og funktionen med lys fra kvalitetslamper, der komplementerer omgivelsernes æstetik. Med en stærk designhistorie, der er mere aktuel end nogensinde før, fortsætter Louis Poulsens belysningsløsninger med at løfte både indendørs og udvendige rum og gøre dem mere behagelige at være i. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Clara von Zweigbergk, nendo – Oki Sato, Louise Campbell og andre talenter har Louis Poulsen etableret sig som en af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysningVL38 VÆG LED SORT
VL38 væglampen er en nyfortolkning af de klassiske VL væglamper i glas fra Radiohuset. Faconen er den samme som i de originale VL lamper, men den nye udgave er med LED lys, lysdæmper og timer funktion med automatisk sluk.
VL 38 VÆG er i sort pulverlakeret stål med messing stang. Akkurat som på de oprindelige Radiohus lamper er dele af lampen i ulakeret messing, og derfor patinerer den over tid.
VL38 kan vippes så lyskilden kan justeres efter behov. Der følger 3,3 meter sort ledning med væglampen.
Den optimale lyskilde er LED 2700K 9.6W pære.
VL 38 findes også i andre udgaver som bordlampe og gulvlampe.
Vilhelm Lauritzens smukke VL lampe stammer tilbage fra 1940’erne hvor den blev tegnet til DR’s radiohus. De smukke VL-lamper med de bløde former blev produceret i flere udgaver, både som pendel og væglampe.
Lampernes smukke design er så uløseligt forbundet med netop de mørke trælameller i den gamle bygning, at navnet Radiohuset stadigt hænger ved – de er et umanerligt godt match!
Det var i øvrigt ikke kun lamperne til Radiohuset at Vilhelm Lauritzen designede. Nej, det var hele bygningen. Huset ligger i Rosenørns Alle på Frederiksberg i København, og er i dag overtaget af det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I samme bygning ligger Musikmuseet hvor du har gode muligheder for at studere bygningens smukke detaljer.
VL Ringkrone 1, Radiohus pendel og VL Væg har snart 80 år på bagen, og de ligger til stadighed på top 10 over mest solgte lamper. De er med andre ord ægte klassikere i dansk arkitektur!
Vilhelm Lauritzen er endnu en af Danmarks store arkitekter. Han var særdeles begejstret for funktionalismen, eller funkis stilen, som Arne Jacobsen også lod sig inspirere af.
Foruden DRs Radiohus har Vilhelm Lauritzen også tegnet den fantastiske gamle lufthavnsterminal i Kastrup lufthavn.