Louis Poulsen
Den danske belysningsvirksomhed Louis Poulsen, grundlagt i 1874, er rodfæstet i den skandinaviske designtradition, hvor form følger funktion. Louis Poulsens ambition har altid været at give folk mulighed for at forbedre stemningen og funktionen med lys fra kvalitetslamper, der komplementerer omgivelsernes æstetik. Med en stærk designhistorie, der er mere aktuel end nogensinde før, fortsætter Louis Poulsens belysningsløsninger med at løfte både indendørs og udvendige rum og gøre dem mere behagelige at være i. Hver eneste detalje i designet har et formål. Og hvert eneste design starter og slutter med lys. I tæt samarbejde med designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton, Øivind Slaatto, Alfred Homann, Clara von Zweigbergk, nendo – Oki Sato, Louise Campbell og andre talenter har Louis Poulsen etableret sig som en af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysningYuh Bordlampe Sort/Messing er en karakteristisk lampe, hvor den geometriske skærm kan både vippes op og ned, drejes og bevæges op og ned. Det indbyggede LED-lys kan trinløst dæmpes fra 100% til 15% øverst på standeren, hvor lampen også tændes og slukkes. Den fleksible lampe optager ikke meget plads og er derfor let at placere, uanset om det er på skrivebordet eller et lille natbord.
Den skulpturelle lampe er designet af et af tidens mest spændende designduoer GamFratesi, bestående af Stine Gam og Enrico Fratesi. Med inspiration fra Arne Jacobsens geometriske designs og Poul Henningsens filosofi om belysning, har de skabt et klassisk dansk design – en hyldest til Louis Poulsens filosofi om at forme lyset.
Med detaljer i messing, passer den elegante bordlampe perfekt ind i tidens tendenser, for alle fortsat vil have messing i indretningen. Uanset om man vælger den sorte eller den hvide, er den let at integrere i den skandinaviske stil, hvor den bakker op om det minimalistisk udtryk.
Bemærk! Messing er et naturmateriale, og det ændrer sig derved i takt med påvirkning fra sine omgivelser, og derfor vil messing overfladen med tiden fremstå mørkere og mindre blank. Det er en naturlig proces, hvor hver enkelt lampe vil tilegne sig sin egen individuelle patina. Ønsker du imidlertid, at overfladen skal være blank og lys, kan du gøre dette med et messing poleringsmiddel, hvor du dog skal være opmærksom på: at bruge et specielt pudsemiddel egnet til messing eller kobber; bruge et middel med så lidt slibemiddel som muligt; anvende en blød klud både til indgnidning og afpudsning; anvende de medfølgende handsker, så lampen bliver fri for fingeraftryk.